Her kan du se hvilke bøger der er gode at læse, når du interesserer dig for øl og drinks.
De bøger, der anbefales her er vurderet i sammenhæng med mange andre bøger om emnet. Da der er mange der skriver om øl, cocktails og drinks kan det være svært at finde de HELT rigtige. Men forsøget er da gjort.
Synes du der mangler en anfaling af bøger, som du har haft stor glæde af, så tøv ikke med at kontakte Gode Drinks. Brug kontaktsiden og link gerne til en omtale af bogen eller skriv selv, hvorfor du synes "din" bog lige mangler.
Bøger om drinks
Den store bog om drinks og cocktails
- 365 mixers, shakers og shots
af Brian Lucas
Den ultimative bog til fremstilling af drinks med praktiske og professionelle råd fra coctaileksperten Brian Lucas.
Opskrifter på drinks opdelt efter spiritusbasis. Med praktiske råd til fremstilling af drinks og afsnit med beskrivelse af 25 klassiske drinks fra Bloody Mary til Tequila Sunrise.
Der er mange varianter, selv af de klassiske drinks. Prøv denne bog og sammenhold den med, hvad der ellers er af opskrifter. Den er et godt udgangspunkt.
Politikens bog om drinks & cocktails
af Pernille Florio
Vi drikker og laver drinks som aldrig før - til venindemiddage, fester, og andre sociale komsammener forsøger vi at lave de lækreste drinks, og nu er hjælpen kommet i form af Pernille Florios bog Drinks og Cocktails.
Drinks og Cocktails er en inspirerende bog med opskrifter på klassikerne og mange nye, spændende cocktails. Bogen fortæller om alt, hvad man har brug for til hjemmebaren, cocktailparty
og andre festlige lejligheder.
Gyldendals Cocktailguide
af Ole Knudsen
Efter eget udsagn har Ole Knudsen selv prøvet samtlige de cocktails der er opskrifter på i denne bog. Den må have været sjov at lave, sådan en cocktailguide.
Bogen er fuld af humor og giver en god indføring i utallige slags alkohol og mixere, som skal bruges til de drinks der er i bogen.
En god bog til at lære om cocktails i et sprog der er let at forstå og sjovt at læse.



